
COMPLETE BODY CONTROL - DANCERS SINCE 1977
Startside | KontakT & LINKS | Fotogalleri
HISTORIEN BAG SILKEBORG MORRIS MEN
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
Om
Silkeborg Morris Men Da jeg læste om FMS’s 25 år på bagen, kom jeg til at tænke på, hvordan tingene opstår, vokser, ændrer sig, får en historie bag sig og ikke mindst får tilhørsforhold. Silkeborg Morris Men (SMM) fylder 30 år her i 2007 og det rejste et par spørgsmål. Det ene fra dem, som ikke aner hvad morris men er, og hvad Silkeborg Morris Men laver, det andet fra vores egne rækker, hvor vi enten prøver at finde et ståsted i et fremmed land (for indvandrernes vedkomne) eller forsøger at indleve os i en fremmed tradition (for det indfødte danseres vedkomne). Ifølge en programbeskrivelse fra den nu desværre
afdøde Vestjydsk Visefestival i Tarm, er Morris dans festlig & farverig, for at citere dem i fulde drag,
” Ingen festival i Tarm uden disse festlige og farverige mænd! De sætter
hvert år deres helt eget præg på Tarm Festival – både i fuld
offentlighed og bag kulisserne. Morrismændenes
ældgamle ceremonielle dans stammer fra Cotswold Hills i England og har
i sin tid fundet vej til Denmark sammen med to englændere som valgte at
bosætte her i landet. Det resulterede i dannelsen af Silkeborg Morris
Men i slutning af 70’erne. Traditionen tro vil publikum på
festpladsen i Tarm kunne opleve denne danske trups helt specielle,
underfundige, elegante og humoristiske udgave af den gamle engelske
dans.” Vi takker for det pæne ord og er imponerede over hvor meget få ord kan dække. Dansen er ældgammel og kom til England i middelalderen. En teori siger, at dansen har sin oprindelse et sted i Nordafrika og er et hedenske frugtbarhedsritual. Morris danses kun af mænd, hvilket understøtter teorien om den Nordafrikanske oprindelse. Korsfarere har muligvis haft den med i bagagen på hjemturen over den Iberiske halvø til både England og andre lande i Europa. Der findes en del gadeteater som er nært beslægtede til dansen. Denne form for gadeteater hedder ”Mummers Plays” og handler tit om korsfarere, som bliver slået ihjel af vantro krigere for så at blive genoplivet af en mystisk doktor og kæmpe sig til sejr over de vantro krigere. Historisk set overlevede dansen i et meget begrænset område i Midtengland, og her havde stort set hver landsby sit hold. Området hedder Cotswold Hills og stækker sig, i et 60 km. bredt bælte, fra Oxford i syd ca. 80 km nordpå til Stratford on Avon. I andre egne af England fandtes det ikke. Turen blev arrangeret og fandt sted i begyndelsen
af marts måned 1975. Jeg husker at øl på værtshuset Boomerang i
Silkeborg kunne erhverves for 4 kr. pr. stk. på torsdage og på byens
jazzhus ”Stalden” kunne vi købe 3 for en tier før kl. 21.30. Vi
var ni mænd i alt og dansede på Seminariet, på gågaden, hos nogle
folkedansere i Tilst og på værtshuset Boomerang. Her blev vi
underholdt af den ganske unge seminarstuderende Lars Lilholt og hans daværende
mentor Søren Øland. Lars’s version af vores historie giver han i
Bertill Nordahl’s bog om Lilholt band.(Se uddrag af bogen på
www.silkeborgmorrismen.dk) ”Historien
bag sangen Dansen Går er meget skæg. I Silkeborg er der en gruppe mænd,
der kalder sig Silkeborg Morris Men. Gruppen ledes af to englændere,
Bob & Pete. Gruppens formål er at dyrke Morris-dansen, som er en
engelsk kultisk mandedans, hvor man bruger stokke og fodbjælder. Den første
gang de to mænd dansede i Danmark var i 1975, hvor jeg tilfældigvis
spillede på det værtshus, hvor de drak bagefter. Det endte med at Pete
& Bob endte i nogle Silkeborgensiske ungmøers senge og aldrig
vendte hjem til England. Da de markerede deres 10 års jubilæum inviterede de mig til festen. Min gave var en sang om at danse, som jeg sang til festen. Det var ”Dansen Går”. Den endelige tekst blev lidt anderledes, men hoved idéen var, at man kunne låne håbet forskellige steder fra, herunder dansen". Så ved I lidt om hvem vi er, hvad vi laver og hvor vi kommer fra, men mangler lidt om udviklingen gennem 30 år & aktuelle tilhørsforhold. Vi fejrer vores fødselsdag i samarbejde med Skagen Festivalen, hvor vi har indviteret 100 morrisdansere direkte fra England til at bidrage med musik, dans, sang, fest og farver. Hvorfor fejrer Silkeborg Morris Men 30 års fødselsdag 300 km nordpå i Skagen? Vi er i dag 17 i vores trup bosat i Silkeborg, Sejs, Laven, Ry, Skanderborg & Århus. Disse, ligesom Skagen, er også byer, men vores tilknytning er mere til folkemusikkens verden end til geografien. Vi har således optrådt på mange festivaler herhjemme og i udlandet, bl.a. Vestjydsk Visefestival, Odense Festival, Brædstrup Festival, Ålborg festival, Rum Regatta i Flensborg, Sheersburg Festival, Oldenburg Festival, Eckenfurde Festival, Husum Festival, Bremen, Tordenskjolddage i Frederikshavn samt mange folketræf i England og Holland. Altså en tilknytning til græsrødderne indenfor folkemusik og dermed til Skagen festivalen, hvor vi har optrådt mange gange og hvor vi tit har drøftet muligheden for at samle en større flok dansere fra England til netop Skagen festival. |
|
|
|