Uddrag fra bogen: ”LILHOLT” – Bogen om Lars Lilholt Band. Forfatter: Bertil Nordahl.
Den flg. Tekst er resultatet af en række samtaler mellem Bertil Nordal og Lars Lilholt i forsommeren 1996.
Er der forskel på den tid, det tager at skabe en sang?
…Ja, nogle sange bliver skabt på 2 minutter, andre sange tager det 5 år at skrive. Det interessante er, at der ligger kvalitet både i hurtigheden og langsommeligheden. F.eks. tog det mange år at lave sangen om Hvidsten Kro. Men det endte også med at blive helt novelleagtig i formen.
Der kan være noget vældig godt i den umiddelbare skabelsesproces. Dansen går er et eksempel på en sang, som blev skabt her og nu. Men så er det jo alligevel ikke rigtigt, fordi det svarer til historien om den kinesiske maler, som på stående fod kunne male fantastiske billeder af heste. Pointen er selvfølgelig, at han netop kunne det, fordi han havde malet heste hele sit liv. Overført til mit sangskriveri: Selv om en sang popper op her og nu, og det kun tager mig 15 minutter at lave den, så kan den godt have ligget i meget lang tid i min underbevidsthed og rumsteret rundt. Jeg er i virkeligheden på arbejde hele tiden, fordi der hele tiden er en del af mig, som tumler med en ny sang.

Historien bag Dansen går er meget skæg. Den er oprindelig skrevet til en fødselsdag i 1987. I Silkeborg er der en gruppe mænd, der kalder sig Silkeborg Morris Men. Gruppen ledes af 2 englændere, Bob og Pete. Gruppens formål er at dyrke Morris-dansen, som er en engelsk kultisk mandedans, hvor man bruger stokke og fodbjælder.
Den første gang de 2 mænd og gruppen dansede i Danmark var i 1975, hvor jeg tilfældigvis spillede på et værtshus, hvor de drak bagefter. Det endte med, at Pete og Bob endte i nogle silkeborgensiske ungmøers senge og aldrig mere vendte tilbage til England.
Da de markerede deres 10-års jubilæum inviterede de mig til festen. Min gave var en sang om at danse, som jeg sang til festen. Det var Dansen går. Den endelige tekst blev lidt anderledes, men hovedidéen var, at man kan låne håb forskellige steder fra, bl.a. fra dansen. Og så brugte jeg klichéen og dansen går i enge til omkvæd. 

Original teksten:

TIL MORRIS-MÆNDENE
Skrevet i anledning af 10 års fødselsdagen. Ordene skrev jeg søndag den 6/9 – 87 efter partilederdebatten i TV, som ikke tændte noget der bare nærmer sig håb og glæde i mig.

Jeg låner håb fra stormen
Der ude af kontrol
Vælter vadehavet
Og det halve Rold
Låner håb fra bøgen
Når den grønnes på mod vår
Låner håb fra ilden
Når det bli’r efterår

Jeg låner håb fra lærken
Der synger højt i sky
Fra ræven på sin nattur
I den indre by
Låner håb fra månen
når den lyser fuld og klar
låner håb fra dansen
der ingen ende tar’

   Dansen går i enge
   dansen går i enge
   og inden altfor længe
   er der atter kær’ster til
   der låner håb fra dansen

jeg så en frø forleden
nej det godtnok længe siden
Ingen havde fortalt den
den ik’ var op’ i tiden
Jeg låned håb fra Otto
der ku vær’ min bedstefar
og sir’ jeg ik’ må glemme
hvor jeg kommer fra

jeg låner håb fra barnet
der synger nonsensvers
omhunde der sir’ pip
og føl og får på tværs
låner håb fra knægten
i et vildt computerspil
ber mig luk’ om det jeg
intet kender til

   dansen går…..

Tekst fra pladeudgivelsen:

DANSEN GÅR

Jeg låner håb fra lærken
der synger højt i sky
og ræven på sin nattur
til den indre by
taxaer forsvinder
med døgnets sidste melodi
lutter lyse minder 
var den jeg bedst ku’ li’

   Dansen går i enge
   dansen går
   inden alt for længe
   er der atter kærester til
   der er håb så længe
   kærester vil

Jeg låner håb fra stormen
der ude af kontrol
vælter vadehavet 
og det halve Rold
bag gule persienner
bliver mine tanker blå
bare det er mig
du går og tænker på

   Dansen går…

Jeg vil aldrig mere
vaccineres mod
glimtet i dit øje
og saltet i dit blod
lyse musikanter
spiller natten fuld og klar
lad os danse kind mod kind 
på Cafe Morning Star

   Dansen går…